Jeg har besluttet mig for at give det en chance til. Nok mest fordi, jeg er meget dårlig til at tage beslutninger - også selv om de kun involverer dette lille, stille og sært lugtende hjørne af Internettet, som jeg kalder min blog.
Imens jeg var i Rom med min klasse og vores parallelklasse, observerede jeg en masse ting og sager. Her er en kort liste:
* Der er ingen katte! Alle postkortene viser hjemløse katte overalt - vi så én. Én sølle kat! Jeg tror, der var flere katte i maden end på gaden (utilsigtet rim).
* Til gengæld er der natsværmere. Eller vi så da én. Hun boede på et hotelværelse imellem to af vores hotelværelser (jeg boede på det ene af dem). Denne sære eksistens sov hele dagen og var ude hele natten, brød sig ikke synderligt meget om, når andre mennesker snakkede sammen på deres værelser og talte et sært sprog, der hverken var italiensk eller engelsk. Dog fik vi engang imellem fat i noget af det, hun råbte til os. Hendes udbrud var blandt andre: "You make me crazy! When you go home, I'll be happy!", "This is not normal!" (til min klasselærer) og "Close the fucking door!" Ak, de natsværmere... Underlige væsener i særdeleshed...
* Colosseum er stort.
* Folk med jakkesæt kan godt køre på scooter i Rom. Tilsyneladende var der så mange af dem, at de kunne fungere som hele scooterbander... Eller scootermafiaen, om man vil.
Da vi skulle hjem til Danimarca igen, observerede jeg også noget:
* 15 timer er ganske lang tid at tilbringe i en lufthavn, fordi ens flyafgang er forsinket, men det behøver ikke være en komplet dårlig oplevelse. Der er faktisk en del sjove ting at lave selv med forholdsvis små midler. Man kan for eksempel have meget sjov med at køre op og ned af rulletrapper og frem og tilbage på rullende fortov, imens man vinker på en kongelig måde og ser arrogant på rengøringspersonalet... Ja, det er altså en del sjovere end det lyder...
søndag den 7. september 2008
lørdag den 23. august 2008
Et langt, desperat indlæg
Advarsel: Dette indlæg er langt, kedeligt, selvransagende og nostalgisk.
Jeg har ikke skrevet et eneste indlæg i hele august måned, og nu nærmer den sig sin slutning. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været så stillestående i min blogs historie... Oprigtigt talt, så kan jeg ikke huske så meget fra min blogs historie, da jeg personligt synes at blogs er spild af tid og derfor aldrig læser den slags.
Jeg har overvejet mange mulige løsninger på problemet, men beklageligvis har mit observationstårn i disse sparetider ikke økonomien til at anskaffe sig hverken en tynd, lækker, thailandsk dreng med skjorte på eller et flugtrumskib med kurs imod et sikkert sted, hvor jeg kan skamme mig i fred og ro.
Jeg har efterhånden indset, at jeg ingen læsere har. Muligvis havde jeg nogle på et tidspunkt, da min blog var i sin guldalder, tilbage i en tid, som jeg ikke kan huske længere... Men de er nok enten gået videre til noget større og bedre nu eller måske endda taget til de evige jagtmarker.
I morgen tager jeg til Rom (ørkenens skib, som de kalder det ude i de estiske moser) på studierejse i fem dage. Hvorfor I skal vide det, ved jeg ikke, da jeg jo alligevel ikke skriver noget, selv om jeg befinder mig lige her.
Nu kiggede jeg lige på nogle af mine gamle indlæg for at finde ud af, om der nogensinde var en guldalder, og hvornår den i så fald var. Jeg tror, at guldalderen var december (forudsigelserne), januar (Elly Fant-historien og "Kold på Kul") og februar (det underlige indlæg med MacBook'en). Altså de første tre måneder. Det er nærmest gået direkte ned af bakke lige siden og for hver måned er der kommet flere og flere indlæg, som blot handler om, at jeg ikke kan finde på noget at skrive om (dette er så det værste indtil nu). Se bare på statistikken:
Jeg har ikke skrevet et eneste indlæg i hele august måned, og nu nærmer den sig sin slutning. Jeg kan ikke huske, hvornår der sidst har været så stillestående i min blogs historie... Oprigtigt talt, så kan jeg ikke huske så meget fra min blogs historie, da jeg personligt synes at blogs er spild af tid og derfor aldrig læser den slags.
Jeg har overvejet mange mulige løsninger på problemet, men beklageligvis har mit observationstårn i disse sparetider ikke økonomien til at anskaffe sig hverken en tynd, lækker, thailandsk dreng med skjorte på eller et flugtrumskib med kurs imod et sikkert sted, hvor jeg kan skamme mig i fred og ro.
Jeg har efterhånden indset, at jeg ingen læsere har. Muligvis havde jeg nogle på et tidspunkt, da min blog var i sin guldalder, tilbage i en tid, som jeg ikke kan huske længere... Men de er nok enten gået videre til noget større og bedre nu eller måske endda taget til de evige jagtmarker.
I morgen tager jeg til Rom (ørkenens skib, som de kalder det ude i de estiske moser) på studierejse i fem dage. Hvorfor I skal vide det, ved jeg ikke, da jeg jo alligevel ikke skriver noget, selv om jeg befinder mig lige her.
Nu kiggede jeg lige på nogle af mine gamle indlæg for at finde ud af, om der nogensinde var en guldalder, og hvornår den i så fald var. Jeg tror, at guldalderen var december (forudsigelserne), januar (Elly Fant-historien og "Kold på Kul") og februar (det underlige indlæg med MacBook'en). Altså de første tre måneder. Det er nærmest gået direkte ned af bakke lige siden og for hver måned er der kommet flere og flere indlæg, som blot handler om, at jeg ikke kan finde på noget at skrive om (dette er så det værste indtil nu). Se bare på statistikken:
Jeg vil nu gå i tænkeboks for at finde ud af, hvad fanden, der gik galt... Eller, først tager jeg til Rom... Men med det samme jeg kommer hjem, går jeg så i tænkeboks. Det er tid til at træffe valget: Rennæssance eller død.
[Indsæt dramatisk cliffhanger-musik her]
onsdag den 30. juli 2008
Jørgen - den utrolige tapir
Tapiren Jørgen bevæger sig ud på en rejse, der skal vise sig at blive en oplevelse for livet... Eller noget i den stil...
søndag den 6. juli 2008
Sommersjov
Ja, I, mine tusindvis af trofaste læsere, undrer jer nok over, hvorfor jeg ikke skriver nogle nye indlæg her i min blog. Her kommer forklaringen.
Jeg har sommerferie og bruger derfor det meste af min tid på vigtige sommergøremål.
Herunder ses jeg for eksempel, imens jeg flyver rundt i lokalområdet med mine "celebrity-venner" Peter Pan og en stor del af Barack Obama. Bemærk venligst mine über-coole vinger.
Jeg har sommerferie og bruger derfor det meste af min tid på vigtige sommergøremål.
Herunder ses jeg for eksempel, imens jeg flyver rundt i lokalområdet med mine "celebrity-venner" Peter Pan og en stor del af Barack Obama. Bemærk venligst mine über-coole vinger.
... Eller måske spilder jeg min på at lave åndssvage ting som det billede dér. Det finder vi nok aldrig ud af.
onsdag den 25. juni 2008
Er du klar til sommeren?
Jeg har lavet en lille video, fordi jeg holder så meget af mine læsere (det tog mig cirka ét minut at lave den). Denne film kan hjælpe dig med at komme i det rette sommerhumør. Juhu!
torsdag den 19. juni 2008
Axe på dansk
Nogle ting ser bare dumme ud på dansk.
Herunder ses et screenshot fra min gæstebog på Arto, hvor jeg besluttede mig for at besvare en reklame, som Artos serviceteam havde været så gavmilde at sende til mig. Jeg er "Foeniks-fra-Aldi".
Herunder ses et screenshot fra min gæstebog på Arto, hvor jeg besluttede mig for at besvare en reklame, som Artos serviceteam havde været så gavmilde at sende til mig. Jeg er "Foeniks-fra-Aldi".
tirsdag den 10. juni 2008
Fødselsdag
Jeg fylder 15 i dag og ønsker mig derfor et ungdomshus, der helst skal være fyldt med tapirer... Eller også bare et webcam... Eller en hat... Eller en hotdog...
mandag den 9. juni 2008
Chiquita
Jeg så lige en reklame for Chiquita (det er løgn - jeg så reklamen i går, men det dér lyder meget bedre). I ved, dem med bananerne. De har åbenbart lavet en række nye produkter... En slags smooties. Disse smooties indholder i følge reklamestemmen intet andet end frugt. What?! De vil have, at jeg skal betale penge for blendet frugt uden noget andet i?! De kunne da i det mindste have smidt lidt aromastoffer og noget kunstigt sødemiddel i - bare så man får lidt for sine penge! Og så tillader de sig at fremstille det som om, de er vildt bekymrede omkring min sundhed og miljøet og indlandsisen og alt muligt fornuftigt, bare fordi de er for dovne til at bruge lidt ekstra energi og penge på deres smooties! Altså, helt ærligt! Jeg kan sgu da mase et æble med en hammer helt selv! Gratis!
torsdag den 5. juni 2008
Hvorfor?!
Hvorfor er jeg den eneste, der har bevaret glæden ved bobleplast?! Mine venner har tilsyneladende ikke.
Skriv endelig, hvis du også mener, at staten burde uddele bobleplast fra flyvemaskiner, mindst én gang om ugen.
Jeg er ret desperat efter at finde på noget at skrive, kan du nok regne ud...
Skriv endelig, hvis du også mener, at staten burde uddele bobleplast fra flyvemaskiner, mindst én gang om ugen.
Jeg er ret desperat efter at finde på noget at skrive, kan du nok regne ud...
lørdag den 24. maj 2008
Google-seriøsitet
Dette indlæg er lidt mere seriøst (og forhåbentlig tankevækkende), end tingene plejer at være i min blog.
Jeg tænkte bare lige, at jeg ville vise jer et billede, som jeg har taget i Google Earth. Det er et satellitfoto af grænsen imellem USA (øverst) og Mexico (nederst), som den ser ud ved de to sammenhængende byer, San Diego og Tijuana. Det kan vist ikke rigtig undre nogen, at mexicanerne gerne vil over grænsen...
Jeg tænkte bare lige, at jeg ville vise jer et billede, som jeg har taget i Google Earth. Det er et satellitfoto af grænsen imellem USA (øverst) og Mexico (nederst), som den ser ud ved de to sammenhængende byer, San Diego og Tijuana. Det kan vist ikke rigtig undre nogen, at mexicanerne gerne vil over grænsen...
tirsdag den 20. maj 2008
Min blog er et massemedie!
Min besøgstæller ude i højre side har nu nået 100 unikke besøgende siden den 13. april! Hvis vi går ud fra, at 25 ud af dem er faste læsere (meget optimistisk - jeg ved det), og at 20 ud af de 25 er mennesker (igen, meget optimistisk), så er det faktisk en del flere læsere, end jeg havde regnet med, jeg havde. Ud af de 20 faste læsere kender jeg kun navnene på to, så det er jo helt fantastisk!
... Jeg gad vide, om jeg kan få jer til at gå ud og myrde folk, hvis jeg beder jer om det.
... Jeg gad vide, om jeg kan få jer til at gå ud og myrde folk, hvis jeg beder jer om det.
fredag den 16. maj 2008
Skuffende ting
Her er en kort og meget ukomplet liste over ting, der ikke er nær så sjove i virkeligheden, som man skulle tro, de var. Listen er ikke i alfabetisk rækkefølge, men er i stedet katagoriseret efter race og flydeevne.
1. Den elektriske tandbørste.
2. Min blog.
3. Maxi Zoo.
4. Livet.
5. At trykke på den dér knap på støvsugeren, der får ledningen til at blive trukket hurtigt ind... Jeg bliver altid skuffet...
1. Den elektriske tandbørste.
2. Min blog.
3. Maxi Zoo.
4. Livet.
5. At trykke på den dér knap på støvsugeren, der får ledningen til at blive trukket hurtigt ind... Jeg bliver altid skuffet...
tirsdag den 13. maj 2008
Vekselvarmetastisk
Jeg er i erhvervspraktik fra i dag og to uger frem. Nu håber jeg bare ikke, at mine venner dør, nu da de ikke har mig til at holde dem varme... Jeg burde give dem en tehætte eller noget...
mandag den 5. maj 2008
We're on a bridge, Charlie!
Hvis du endnu ikke har stiftet bekendskab med "Charlie the Unicorn", er det på tide, at du gør. De film er simpelthen geniale.
Charlie the Unicorn:
Charlie the Unicorn 2:
Charlie the Unicorn:
Charlie the Unicorn 2:
søndag den 27. april 2008
Observationer!
Nu er det på tide, at denne her blog lever op til sit navn! Alt for længe har jeg smyget (er det overhovedet et rigtigt ord?) mig udenom! Men nu slipper jeg de hvide tigere løs! Jeg sprænger bordbomben! Ja, nemlig - jeg observerer netop i dette øjeblik!
Det er dog ikke de helt store observationer, da jeg observerer ud af et vindue på mit værelse. Her er en liste over mine observationer hidtil:
* En masse mørke
* To biler (begge tilhører mine forældre).
* En stak brænde.
* Mit eget spejlbillede.
* En masse træer, der står i vejen for min udsigt til nabohuset.
* Dog kan jeg se, at der er lys hos naboerne.
Ud af disse observationer kan jeg blandt andet udlede:
* Det er aften.
* Mine forældre har parkeret udenfor.
* Man kan spejle sig i et vinduesglas.
* Træer fylder meget.
* Mine naboer er i besiddelse af elektricitet.
* Jeg har for meget tid.
Det er dog ikke de helt store observationer, da jeg observerer ud af et vindue på mit værelse. Her er en liste over mine observationer hidtil:
* En masse mørke
* To biler (begge tilhører mine forældre).
* En stak brænde.
* Mit eget spejlbillede.
* En masse træer, der står i vejen for min udsigt til nabohuset.
* Dog kan jeg se, at der er lys hos naboerne.
Ud af disse observationer kan jeg blandt andet udlede:
* Det er aften.
* Mine forældre har parkeret udenfor.
* Man kan spejle sig i et vinduesglas.
* Træer fylder meget.
* Mine naboer er i besiddelse af elektricitet.
* Jeg har for meget tid.
tirsdag den 15. april 2008
Den udødelige jarl
Nogen burde altså stoppe det dér aHA-program, der sendes på DR1. Det er ikke naturligt, at de holder Jarl Friis-Mikkelsen kunstigt i live på den måde bare for at tjene flere penge på ham. Lad dog det stakkels væsen få sig en værdig død. Han kan jo ikke bare blive holdt fanget i jeres overbelyste og overventilerede studie til evig tid.
I skulle skamme jer, DR. Jarlen er en af naturens mest utrolige skabninger, og han fortjener at blive behandlet med respekt.
I skulle skamme jer, DR. Jarlen er en af naturens mest utrolige skabninger, og han fortjener at blive behandlet med respekt.
mandag den 14. april 2008
Terrorpatruljen
Jeg kan vel ligeså godt vise jer en af mine videoer på YouTube. Den er udformet som en trailer til en ny actionserie.
Det er i øvrigt med vilje, at videoen er så primitivt lavet!
lørdag den 12. april 2008
En gåde
Hvor bor klovnen?
Undskyld, at jeg ikke rigtig skriver mere. Mit problem er, at jeg er i alt for godt humør til at brokke mig over noget (det skulle da lige være Reimer Bo, den allestedsnærværende, gamle alf), og at jeg vist får opbrugt alle mine morsomheder i det virkelige liv. Det ville selvfølgelig ikke være så slemt, hvis blot jeg kunne huske det, jeg havde sagt, når jeg senere sad ved min computer... Men jeg kan kun huske noget med blade i brød og store papmachékyllinger i kirker... Det er altsammen ham Reimer Bos skyld...
Undskyld, at jeg ikke rigtig skriver mere. Mit problem er, at jeg er i alt for godt humør til at brokke mig over noget (det skulle da lige være Reimer Bo, den allestedsnærværende, gamle alf), og at jeg vist får opbrugt alle mine morsomheder i det virkelige liv. Det ville selvfølgelig ikke være så slemt, hvis blot jeg kunne huske det, jeg havde sagt, når jeg senere sad ved min computer... Men jeg kan kun huske noget med blade i brød og store papmachékyllinger i kirker... Det er altsammen ham Reimer Bos skyld...
onsdag den 2. april 2008
Dagens bibelcitat
Jeg vil først gerne lige slå fast, at dette citat er taget direkte fra Biblen - det er ikke noget, jeg finder på. Tjek det selv, hvis du vil. Dagens bibelcitat er taget fra tredje mosebog, kapitel 11, vers 13 til 19...
"v13 Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammegribben, v14 glenten, de forskellige falkearter v15 og alle de forskellige ravnearter, v16 strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearter, v17 hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen, v18 sløruglen, pelikanen, ådselgribben, v19 storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen."
Var det lige informativt eller hvad? Læg mærke til, at forfatteren flere gange gør opmærksom på, at fuglene er afskyelige...
"v13 Følgende fugle skal I betragte som afskyelige; de må ikke spises, de er afskyelige: ørnen, munkegribben og lammegribben, v14 glenten, de forskellige falkearter v15 og alle de forskellige ravnearter, v16 strudsen, natuglen, mågen og de forskellige høgearter, v17 hornuglen, fiskepelikanen, skovhornuglen, v18 sløruglen, pelikanen, ådselgribben, v19 storken, de forskellige hejrearter, hærfuglen og flagermusen."
Var det lige informativt eller hvad? Læg mærke til, at forfatteren flere gange gør opmærksom på, at fuglene er afskyelige...
tirsdag den 1. april 2008
Trist nyhed
Ja, som du nok har set, er der gået et ganske pænt stykke tid, hvor jeg intet har skrevet i min ellers så fine blog (det er dér, du er lige nu). Dette skyldes, at jeg simpelthen ikke kan finde på noget sjovt at skrive. Jeg er løbet tør for sjove indfald. Dette er derfor mit sidste indlæg i denne blog og muligvis mit sidste blogindlæg nogensinde. Jeg regner med at slette min blog efter lidt tid, men jeg lader den lige stå i nogle uger som et minde.
Aprilsnar!
... Den tradition er godt nok irriterende, men i det mindste giver den mig da en nem mulighed for at få skrevet noget i dette episke mesterværk, som jeg kalder min blog.
Aprilsnar!
... Den tradition er godt nok irriterende, men i det mindste giver den mig da en nem mulighed for at få skrevet noget i dette episke mesterværk, som jeg kalder min blog.
søndag den 23. marts 2008
Aktuelt brok
Jeg har lige behov for at brokke mig, så her har I/du min liste over opfindsomme mennesker, der skulle være blevet skudt få minutter inden deres dårlige idé opstod i deres hjerne:
Ham/hende/den/det, der fik idéen til "Grease".
Ham/hende/den/det, der fik idéen til at oversætte sangene fra "Grease" i filmens danske undertekster, så de rimede og dermed intet havde at gøre med sangens oprindelige mening.
Ham/hende/den/det, der fik idéen til at sætte tåbelige lukkemekanismer i mælkekartoners allerede små låg, således at de nu er blevet besværlige at åbne (med mindre man har en fire millimeter bred finger, der kun består af muskler). Hvad skal det gøre godt for? Gør det produktet mere hygiejnisk? Jamen, vil det sige, at det ikke var hygiejnisk før?
Ham/hende/den/det, der fik idéen til "Grease".
Ham/hende/den/det, der fik idéen til at oversætte sangene fra "Grease" i filmens danske undertekster, så de rimede og dermed intet havde at gøre med sangens oprindelige mening.
Ham/hende/den/det, der fik idéen til at sætte tåbelige lukkemekanismer i mælkekartoners allerede små låg, således at de nu er blevet besværlige at åbne (med mindre man har en fire millimeter bred finger, der kun består af muskler). Hvad skal det gøre godt for? Gør det produktet mere hygiejnisk? Jamen, vil det sige, at det ikke var hygiejnisk før?
fredag den 14. marts 2008
Paradise Hotel
Bare en samtale, jeg overhørte på min skole i dag imellem to piger, som jeg kender. Jeg har måske ikke fået alle detaljer med, men jeg har prøvet på at huske samtalen ordentligt. De omtalte personer ved ikke, at de er med i min blog. Hvis du er en af disse personer, så undskylder jeg.
"Så du Paradise Hotel i går?"
"Nej. Gjorde du?"
"Ja."
"Var der nogen, der bollede?"
"Ja. Mads og Nicole."
"Arj... I fuldt dagslys?"
"Ja."
"Så du Paradise Hotel i går?"
"Nej. Gjorde du?"
"Ja."
"Var der nogen, der bollede?"
"Ja. Mads og Nicole."
"Arj... I fuldt dagslys?"
"Ja."
lørdag den 8. marts 2008
Jesper kids
Jeg har opdaget et behov i vores samfund. De fleste moderne subkulturer, musikgenrer, tøjstile etc. fokuserer på følelser som tristhed og vrede. Jeg kan faktisk slet ikke finde nogle, der fokuserer på ekstrem glæde og lykke (hvis du kender en, så informér mig venligst). Derfor vil jeg skabe en ny subkultur med tilhørende musiksmag: Jesper! I de andre ser folk triste ud, selv om de har det fint... Men som jesper kid ser man uhyggeligt lykkelig ud, uanset hvor frygteligt man har det indeni! Enhver psykolog ville sikkert sige, at det er en modbydelig idé, der ødelægger folks naturlige følelsesregister... Men ikke desto mindre kan det gå hen og blive sjovt.
Navnet Jesper stammer fra en pædagog i min SFO, dengang jeg gik i tredje-fjerde klasse. En af de der personer, der er så venlig, at han bliver latterlig og nem at gøre grin med. I ved, sådan en pædagog, som bare smiler og er venlig hele tiden.
Jesper er desuden et genialt navn, fordi det lyder lidt som "jester" (nar på engelsk).
Læg i øvrigt mærke til, at jeg rent faktisk har holdt mit løfte fra i går og skrevet noget ret fornuftigt (så fornuftigt som det bliver i min blog).
Navnet Jesper stammer fra en pædagog i min SFO, dengang jeg gik i tredje-fjerde klasse. En af de der personer, der er så venlig, at han bliver latterlig og nem at gøre grin med. I ved, sådan en pædagog, som bare smiler og er venlig hele tiden.
Jesper er desuden et genialt navn, fordi det lyder lidt som "jester" (nar på engelsk).
Læg i øvrigt mærke til, at jeg rent faktisk har holdt mit løfte fra i går og skrevet noget ret fornuftigt (så fornuftigt som det bliver i min blog).
fredag den 7. marts 2008
Nothing... Hill... Eller noget...
Jeg har intet at skrive om! Hvorfor har jeg intet at skrive om? Det er sgu da for dårligt! Helt ærligt... Jeg lader jer vente i latterligt lang tid på, at jeg skriver noget, og så står der ikke engang noget ordentligt i blogindlægget! ... Og hvad skete der lige dér? Jeg tror lige, at jeg omtalte dette indlæg i dette indlæg. Kan man overhovedet det? Bryder det ikke mindst én af fysikkens love? Det er simpelthen for dårligt...
Siden jeg ikke kan finde på noget at skrive om, men føler mig forpligtet til at vise jer et eller andet, får I her en tegning af en dronte...
... Helt seriøst; undskyld mange, mange gange. Jeg skal nok prøve at finde på noget til næste gang.
fredag den 29. februar 2008
Æv...
Mit klassetrin skal lave en restaurant til vores skolefest, og vi skal selv finde på navnet... Men jeg tror ikke, at mine forslag (Holgers Horehus og Elefantkirkegården) løber med sejren.
tirsdag den 26. februar 2008
Onkel Harald fortæller - Advarsel: Ekstremt langt indlæg
Dette er baseret på en samtale, jeg havde i dag med en af mine venner. Jeg tager ikke ansvar for det, hvis du falder i søvn eller dør under læsningen.
"Nå, så du vil nok høre din onkel Harald fortælle? ... Selvfølgelig vil du det! Selv om Harald jo ikke er mit oprindelige navn. Ser du sønnike skråstreg datter, mit navn var oprindeligt Carlos... Carlos Sastre Operenilis. Jeg blev heller ikke født her i byen. Næh, nej. Jeg blev født i New Mexicos brændende ørken af en fattig stewardesse. Fattig som en... Fattig som en... Helt utroligt fattig var hun. Hun fødte mig i den brændende ørken, fordi hun ikke havde råd til at være inde i byen. Det var hårde tider, var det! 1928 kom jeg til verden. Den store depression."
*Onkel Harald drikker lidt cognac*
"Nå, men jeg levede i New Mexico, hvor jeg blev mobbet på grund af mit spanske navn. Ser du, de kunne ikke lide spaniere i New Mexico på den tid. Så, da jeg var tolv, nej ti, nej ni år gammel flyttede jeg hjemmefra. Jeg flyttede til Californien... De tusind søers land. Jeg var så fattig, at du slet ikke kan få det ind i din lille roe af et hoved. Derfor meldte jeg mig ind i mafiaen. San Diegos mafia meldte jeg mig ind i, og jeg kom hurtigt højt på strå... Ja, jeg blev faktisk mafiaboss. Men politiet fik hurtigt færten af, hvad jeg rendte og lavede... Eller hurtigt, og hurtigt. Det har vel taget dem syv-otte år... Eller ni. Nej vent, det var ikke politiet. Det var FBI. De indledte en intens jagt på mig. De jagede mig som jaget vildt. Så gæt, hvad jeg gjorde? Jeg flygtede til Argentina, gjorde jeg."
*Onkel Harald drikker lidt cognac*
"Jeg følte mig rigtig godt tilpas i Argentina. Ja faktisk bedre tilpas, end jeg havde følt mig hjemme i New Mexico og Californien. I Argentina hedder alle nemlig Carlos... Eller måske ikke kvinderne... Det kan jeg ikke helt huske lige nu. Nå, men FBI fandt hurigt ud af, at jeg var i Argentina, da det er dér, alle forbrydere flygter til. Så jeg rejste videre til Grækenland, hvor jeg tog mig navnet Kurtous Papadopulos. Et pænt navn, syntes jeg selv på det tidspunkt. Men FBI kom altså også til Grækenland efter et stykke tid... En uge eller noget. Så jeg rejste rundt i verden igennem mange årtier under næsten tyve forskellige navne. Det var hårdt, var det! I slutningen af 1990'erne ankom jeg så til Danmark, hvor jeg slog mig ned under navnet Harald Sørensen og hurtigt lærte det danske sprog. Men i 2002 opdagede jeg noget, der ændrede mit liv totalt... Jeg gik ind på FBI's hjemmeside, hvor jeg fandt en liste over de ti mest eftersøgte. Tænk, jeg havde ikke været på listen siden midten af 1960'erne... Og siden da har jeg levet sådan her..."
*Onkel Harald drikker en masse cognac*
"Nå, så du vil nok høre din onkel Harald fortælle? ... Selvfølgelig vil du det! Selv om Harald jo ikke er mit oprindelige navn. Ser du sønnike skråstreg datter, mit navn var oprindeligt Carlos... Carlos Sastre Operenilis. Jeg blev heller ikke født her i byen. Næh, nej. Jeg blev født i New Mexicos brændende ørken af en fattig stewardesse. Fattig som en... Fattig som en... Helt utroligt fattig var hun. Hun fødte mig i den brændende ørken, fordi hun ikke havde råd til at være inde i byen. Det var hårde tider, var det! 1928 kom jeg til verden. Den store depression."
*Onkel Harald drikker lidt cognac*
"Nå, men jeg levede i New Mexico, hvor jeg blev mobbet på grund af mit spanske navn. Ser du, de kunne ikke lide spaniere i New Mexico på den tid. Så, da jeg var tolv, nej ti, nej ni år gammel flyttede jeg hjemmefra. Jeg flyttede til Californien... De tusind søers land. Jeg var så fattig, at du slet ikke kan få det ind i din lille roe af et hoved. Derfor meldte jeg mig ind i mafiaen. San Diegos mafia meldte jeg mig ind i, og jeg kom hurtigt højt på strå... Ja, jeg blev faktisk mafiaboss. Men politiet fik hurtigt færten af, hvad jeg rendte og lavede... Eller hurtigt, og hurtigt. Det har vel taget dem syv-otte år... Eller ni. Nej vent, det var ikke politiet. Det var FBI. De indledte en intens jagt på mig. De jagede mig som jaget vildt. Så gæt, hvad jeg gjorde? Jeg flygtede til Argentina, gjorde jeg."
*Onkel Harald drikker lidt cognac*
"Jeg følte mig rigtig godt tilpas i Argentina. Ja faktisk bedre tilpas, end jeg havde følt mig hjemme i New Mexico og Californien. I Argentina hedder alle nemlig Carlos... Eller måske ikke kvinderne... Det kan jeg ikke helt huske lige nu. Nå, men FBI fandt hurigt ud af, at jeg var i Argentina, da det er dér, alle forbrydere flygter til. Så jeg rejste videre til Grækenland, hvor jeg tog mig navnet Kurtous Papadopulos. Et pænt navn, syntes jeg selv på det tidspunkt. Men FBI kom altså også til Grækenland efter et stykke tid... En uge eller noget. Så jeg rejste rundt i verden igennem mange årtier under næsten tyve forskellige navne. Det var hårdt, var det! I slutningen af 1990'erne ankom jeg så til Danmark, hvor jeg slog mig ned under navnet Harald Sørensen og hurtigt lærte det danske sprog. Men i 2002 opdagede jeg noget, der ændrede mit liv totalt... Jeg gik ind på FBI's hjemmeside, hvor jeg fandt en liste over de ti mest eftersøgte. Tænk, jeg havde ikke været på listen siden midten af 1960'erne... Og siden da har jeg levet sådan her..."
*Onkel Harald drikker en masse cognac*
torsdag den 21. februar 2008
Mand eller hest?
En sangtekst, beklageligvis uden melodi, som jeg har nedskrevet på mit bord nede i skolen... Men jeg kan da oplyse jer om, at melodien er munter, gammelt quiz-show-agtig og minder lidt om Spiderpig-melodien fra The Simpsons Movie (jeg har ikke engang set filmen, men jeg kender melodien alligevel). Er I klar?
Hvad er bedst? Mand eller hest?
Jeg ved det ikke... Er det en test?
Hvis ikke det var et antiklimaks, så ved jeg ikke, hvad der er...
Hvad er bedst? Mand eller hest?
Jeg ved det ikke... Er det en test?
Hvis ikke det var et antiklimaks, så ved jeg ikke, hvad der er...
fredag den 15. februar 2008
Ordforklaring: Akavet
Mange ved ikke, hvad ordet "akavet" dækker over. Jeg er heller ikke helt sikker, men jeg har alligvel påtaget mig den opgave at forklare ordets betydning. Jeg vil forklare det ved hjælp af denne illustration:
Som I nok allesammen kan se, har denne mand, da han kom lidt for tidligt hjem fra arbejde, fundet en fuldvoksen bjørn i sit køkken. Men ikke nok med det; bjørnen spiser noget så ubjørneagtigt som en pickle. Ingen af dem tør sige noget. Situationen er ganske enkelt: Akavet.
søndag den 10. februar 2008
Underligt...
Tilcha: "Hey, Rischaño! Jeg har fundet et eller andet!"
Rischaño: "Hvad er det?"
Tilcha: "Jeg ved det ikke. Det lå nede ved byggepladsen til det nye tempel... Det må være blevet gravet op ved et tilfælde."
Rischaño: "Det ser gammelt ud... Virkelig gammelt."
Tilcha: "Ja. Der er et symbol på den."
Rischaño: "Det ligner cirkel med en ting over..."
Tilcha: "Måske er det en frugt..."
Rischaño: "Der er et tyndt mellemrum næsten hele vejen igennem. Måske kan den åbnes."
Rónschal (Tilchas far): Hvad står I nu og laver?
Tilcha: "Vi fandt denne her tingest nede ved tempel-byggepladsen. Ved du, hvad det er?"
Rónschal: "Jeg er ikke helt sikker, men det ligner noget gammelt værktøj. De er vist også stødt på nogle oldtidsruiner, da de skulle grave ud til kælderrum... Bare smid den ud."
Rischaño: "Hvad er det?"
Tilcha: "Jeg ved det ikke. Det lå nede ved byggepladsen til det nye tempel... Det må være blevet gravet op ved et tilfælde."
Rischaño: "Det ser gammelt ud... Virkelig gammelt."
Tilcha: "Ja. Der er et symbol på den."
Rischaño: "Det ligner cirkel med en ting over..."
Tilcha: "Måske er det en frugt..."
Rischaño: "Der er et tyndt mellemrum næsten hele vejen igennem. Måske kan den åbnes."
Rónschal (Tilchas far): Hvad står I nu og laver?
Tilcha: "Vi fandt denne her tingest nede ved tempel-byggepladsen. Ved du, hvad det er?"
Rónschal: "Jeg er ikke helt sikker, men det ligner noget gammelt værktøj. De er vist også stødt på nogle oldtidsruiner, da de skulle grave ud til kælderrum... Bare smid den ud."
torsdag den 7. februar 2008
Martin Andersen Nexø - The Movie
Har du nogensinde spurgt dig selv om det følgende: Hvad sker der mon, hvis man giver en 14-årig dreng med en underlig humor, der lige har været tvunget til at læse "Pelle Erobreren" i skolen, ti minutter, hvor han intet fornuftigt har at foretage sig?
Her har du svaret:
Her har du svaret:
torsdag den 31. januar 2008
Bip-maskiner til folket
Nu ved jeg, hvad folket vil have! Bip-maskiner! Ikke bippere, men bip-maskiner! Sådan en lille tingest, som kan sige "bip", når man beder den om det. Det vil være perfekt til alle de personer, der har lavt selvværd. Nu kan de endelig få ultimativ magt over noget. En maskine, der altid tager dem seriøst og gør, hvad de siger, at den skal gøre. Jeg bliver millionær, og de får bedre selvværd. Alle bliver glade!
Mand med lavt selvværd: "Hey, du dér! Sig lige en bip-lyd!"
Bip-maskine: "Bip!"
Mand med lavt selvværd: "Hey, du dér! Sig lige en bip-lyd!"
Bip-maskine: "Bip!"
mandag den 28. januar 2008
Midlertidig sindssyge
Frank Okapi: "Jeg rider til Himmerland på en hestereje."
Ole Ronkedor: "Okey-dokey. Tag en nummer 16 med ekstra roe med til mig."
Ole Ronkedor: "Okey-dokey. Tag en nummer 16 med ekstra roe med til mig."
lørdag den 26. januar 2008
Kold på kul
Nu skal vi ifølge Bubber og hende den anden vært, hvis navn jeg har glemt, til at forestille os "Vild med dans", hvor dansegulvet er blevet til is og danseskoene er blevet til skøjter. "Varm på is" kalder TV2 denne skønne idé. Men hvorfor stoppe dér? "Vild med dans" er da et så vidunderligt koncept, at man må kunne lave endnu flere programmer på basis af det. Jeg har for eksempel udtænkt det følgende koncept til en ny, stor seersucces. Vi tager blot Bubber, de få kendisser, som ikke har været med i "Vild med dans" eller "Varm på is" og et langstrakt hul i jorden, der er fyldt med brændende kul. Så skal kendisserne lære at gå på kul uden at brænde sig, imens de bliver overvåget af et publikum, et dommerpanel og et husorkester. "Kold på kul", kalder jeg det!
mandag den 21. januar 2008
En sur-sød observation
Jeg har netop fra mit observationstårn observeret, at ejeren af http://umbrellafreak.blogspot.com/ åbenbart har lavet en blog til. I denne blog vil han skrive om sit liv og levned... Men hvad så med folk som mig? Hvad med os, der intet liv har? Kan vi så ikke have to blogs (hvis det da hedder det i flertal)? Nu drager han jo alle læserne til sig som en kande med varm gløgg, så jeg slet ingen læsere har længere!*
... Men jeg er skam glad på dine vejne, Paraplyfreak.
_________________________________________________________
* Hvis jeg har læsere nu, bedes I venligst lægge en kommentar, så jeg ved, om jeg har noget at miste...
... Men jeg er skam glad på dine vejne, Paraplyfreak.
_________________________________________________________
* Hvis jeg har læsere nu, bedes I venligst lægge en kommentar, så jeg ved, om jeg har noget at miste...
søndag den 20. januar 2008
Observationstårnets festguide
Her kommer den endelig. Det du har ventet på i årevis. Det er Observationstårnets festguide til de kedelige og ynkelige mennesker, der gerne vil lave en fantastisk fest eller et superduper selskab uden at skulle slæbe sig væk fra deres computer! Du kan finde det hele på eBay!
Trin 1: Køb dekorationer (http://cgi.ebay.com/St-PATRICKS-DAY-Decoration-Kits-for-Parties-etc_W0QQitemZ130191717552QQihZ003QQcategoryZ3200QQssPageNameZWDVWQQrdZ1QQcmdZViewItem). De er godt nok beregnet til St. Patrick's Day, men den dag er der jo alligevel ingen af dine gæster, der kender til.
Trin 2: Det var sådan set dét. Nu mangler du bare at få inviteret nogle gæster, hvilket jo snildt kan klares via email.
_________________________________________________________
I en helt anden sammenhæng vil jeg bede dig rette opmærksomheden imod det fine billede, som nu sidder bag min blogs titel. Ret flot, ikke?
Trin 1: Køb dekorationer (http://cgi.ebay.com/St-PATRICKS-DAY-Decoration-Kits-for-Parties-etc_W0QQitemZ130191717552QQihZ003QQcategoryZ3200QQssPageNameZWDVWQQrdZ1QQcmdZViewItem). De er godt nok beregnet til St. Patrick's Day, men den dag er der jo alligevel ingen af dine gæster, der kender til.
Trin 2: Det var sådan set dét. Nu mangler du bare at få inviteret nogle gæster, hvilket jo snildt kan klares via email.
_________________________________________________________
I en helt anden sammenhæng vil jeg bede dig rette opmærksomheden imod det fine billede, som nu sidder bag min blogs titel. Ret flot, ikke?
mandag den 14. januar 2008
En besked fra det højeste
Observationstårnet er blevet bedt om at bringe dette læsebrev, da de nægtede at bringe det hos Jyllands-Posten og Berlingske Tidende:
Ja, okay. Jeg har en klage over den måde, det danske samfund behandler mig på. I har fuldstændig mistet respekten for mig. De har smidt mig ud af COOP Danmark på grund af manglende kontingentbetaling, så nu kan jeg ikke få rabat i min lokale brugs længere. Og det står endnu værre til med de andre kæder. Jeg blev endda smidt ud af Føtex, fordi jeg brokkede mig over, at de ikke solgte glorier! Mage til uanstændig opførsel skal man lede længe efter! På det punkt kunne Danmark lære en del af de amerikanske sydstater, hvor man stadig har en smule respekt for mig og mine venner... Hvis I ikke snart gør noget ved jeres opførsel, bliver jeg desværre nok nødt til at speede den globale opvarmning lidt op, så I kan lære at respektere mig.
Min fred være med jer!
Yahweh alias Jehova, eller i nogle kredse, Gud den almægtige.
Adresse: Min sjæl er overalt i Universet, men i øjeblikket bor jeg fysisk på Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
Ja, okay. Jeg har en klage over den måde, det danske samfund behandler mig på. I har fuldstændig mistet respekten for mig. De har smidt mig ud af COOP Danmark på grund af manglende kontingentbetaling, så nu kan jeg ikke få rabat i min lokale brugs længere. Og det står endnu værre til med de andre kæder. Jeg blev endda smidt ud af Føtex, fordi jeg brokkede mig over, at de ikke solgte glorier! Mage til uanstændig opførsel skal man lede længe efter! På det punkt kunne Danmark lære en del af de amerikanske sydstater, hvor man stadig har en smule respekt for mig og mine venner... Hvis I ikke snart gør noget ved jeres opførsel, bliver jeg desværre nok nødt til at speede den globale opvarmning lidt op, så I kan lære at respektere mig.
Min fred være med jer!
Yahweh alias Jehova, eller i nogle kredse, Gud den almægtige.
Adresse: Min sjæl er overalt i Universet, men i øjeblikket bor jeg fysisk på Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
fredag den 11. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 4)
Nå, så I troede, at historien var slut, hva'? ... Det troede jeg sådan set også. Men jeg har indset, at jeg ikke kunne slutte en så vidunderlig historie på den elendige måde. Derfor vil jeg nu gøre et forsøg på at fortsætte den...
Elly åbnede øjnene. Der var mørke overalt omkring hende. Hun kiggede opad imod overfladen, hvor flammerne rasede. Hun svømmede så hurtigt, hun kunne op til luften, til friheden. Med et klodset, sælagtigt og dog smukt spring landede hun på et stykke vraggods, som lå og vuggede på bølgerne. Så blev alt mørkt for hendes øjne.
Med en blød bevægelse skyllede Ellys krop op på stranden. Elly åbnede sine saltfyldte øjne og stirrede på en støvle. Den store, knaldblå støvle stod lige foran hendes ansigt og fyldte hendes synsfelt. Hun drejede langsomt sit hoved opad i en bevægelse, som umuligt kunne være god for hendes hals for at se, hvem eller hvad, der bar dette prægtige stykke fodtøj. Det gjorde ingen eller intet... Og der var kun den éne støvle. Elly rejste sig op og tog fat i støvlen. Hun vendte den på hovedet og rystede den, uden at tænke over, hvor dumt det var. Ud af støvlen dumpede et lille stykke kul. Elly forsøgte at spise kullet, da hun var meget sulten, men det var det ikke velegnet til. På et kort øjeblik skete der et utal af forskellige ting:
1. Mogens Rubinstein stak sit hoved op af vandet og råbte til Elly, at det var hans rubin, hun havde fundet.
2. Elly kastede kullet ud i vandet.
3. Kullet ramte Mogens i panden, og han faldt tilbage i vandet, hvor han ramte en krabbe.
4. Elly sagde undskyld.
5. Mogens svarede ikke.
... Og Elly levede lykkeligt til sine dages ende på den frodige, lille ø ud for Skotlands kyst. Og hvad med alle de andre? Jo, ser I: Ellys mand og børn hjemme i det hvide parcelhus nord for Vordingborg fandt hende aldrig og levede også lykkeligt til deres dages ende. Mogens Rubinstein så man aldrig noget til igen, men rygtet siger, at han svømmede ind til den skotske kyst og blev krabbefisker. Dørene i Mogens Rubinsteins hjem forblev aflåste, og gæsterne blev glemt for eftertiden.
Elly åbnede øjnene. Der var mørke overalt omkring hende. Hun kiggede opad imod overfladen, hvor flammerne rasede. Hun svømmede så hurtigt, hun kunne op til luften, til friheden. Med et klodset, sælagtigt og dog smukt spring landede hun på et stykke vraggods, som lå og vuggede på bølgerne. Så blev alt mørkt for hendes øjne.
Med en blød bevægelse skyllede Ellys krop op på stranden. Elly åbnede sine saltfyldte øjne og stirrede på en støvle. Den store, knaldblå støvle stod lige foran hendes ansigt og fyldte hendes synsfelt. Hun drejede langsomt sit hoved opad i en bevægelse, som umuligt kunne være god for hendes hals for at se, hvem eller hvad, der bar dette prægtige stykke fodtøj. Det gjorde ingen eller intet... Og der var kun den éne støvle. Elly rejste sig op og tog fat i støvlen. Hun vendte den på hovedet og rystede den, uden at tænke over, hvor dumt det var. Ud af støvlen dumpede et lille stykke kul. Elly forsøgte at spise kullet, da hun var meget sulten, men det var det ikke velegnet til. På et kort øjeblik skete der et utal af forskellige ting:
1. Mogens Rubinstein stak sit hoved op af vandet og råbte til Elly, at det var hans rubin, hun havde fundet.
2. Elly kastede kullet ud i vandet.
3. Kullet ramte Mogens i panden, og han faldt tilbage i vandet, hvor han ramte en krabbe.
4. Elly sagde undskyld.
5. Mogens svarede ikke.
... Og Elly levede lykkeligt til sine dages ende på den frodige, lille ø ud for Skotlands kyst. Og hvad med alle de andre? Jo, ser I: Ellys mand og børn hjemme i det hvide parcelhus nord for Vordingborg fandt hende aldrig og levede også lykkeligt til deres dages ende. Mogens Rubinstein så man aldrig noget til igen, men rygtet siger, at han svømmede ind til den skotske kyst og blev krabbefisker. Dørene i Mogens Rubinsteins hjem forblev aflåste, og gæsterne blev glemt for eftertiden.
The End - for alvor!
torsdag den 10. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 3)
Fortsat fra sidste indlæg...
Ombord på det Rubinsteinske privatfly sad Elly og spiste peanuts, imens Mogens fortalte hende om sin plan. Elly lyttede ikke rigtig efter, da hun prøvede at følge med i Politiskolen XII, som blev vist på flyets lille tv-skærm. Pludselig blev flyet ramt af noget stort, og rystelsen fik alt i flyet til at falde fra hinanden; selv en af sikkerhedsvagterne gik lidt i stykker. Efter få sekunders mørke gik det op for Elly, at flyet var ved at styrte ned i det brusende hav under dem. Hun handlede straks og trykkede på katapultsædeknappen, hvilket affyrede piloten, der desperat havde kæmpet for at rette flyet op igen. Derefter gik hun igang med at skrive til alle sine venner. Grundet en ulovlig handling fra computerens side, blev hun dog nødt til at genstarte den og nåede ikke at få afsendt så meget som én email, inden flyet gennemborede havoverfladen.
Ombord på det Rubinsteinske privatfly sad Elly og spiste peanuts, imens Mogens fortalte hende om sin plan. Elly lyttede ikke rigtig efter, da hun prøvede at følge med i Politiskolen XII, som blev vist på flyets lille tv-skærm. Pludselig blev flyet ramt af noget stort, og rystelsen fik alt i flyet til at falde fra hinanden; selv en af sikkerhedsvagterne gik lidt i stykker. Efter få sekunders mørke gik det op for Elly, at flyet var ved at styrte ned i det brusende hav under dem. Hun handlede straks og trykkede på katapultsædeknappen, hvilket affyrede piloten, der desperat havde kæmpet for at rette flyet op igen. Derefter gik hun igang med at skrive til alle sine venner. Grundet en ulovlig handling fra computerens side, blev hun dog nødt til at genstarte den og nåede ikke at få afsendt så meget som én email, inden flyet gennemborede havoverfladen.
The End
Ja, jeg ved godt, at det var en ynkelig slutning...
tirsdag den 8. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 2)
Fortsat fra sidste indlæg...
En muskuløs sikkerhedsvagt greb fat i Ellys hår og kastede hende med stor kraft op til den store trappes øverste trin, hvor Mogens Rubinstein stod. Efter, at hun havde fået rejst sig op, begyndte Mogens at forklare sagen til hende.
[Lang og kedelig forklaring af, hvor utrolig vigtig, rubinen er, indsættes her]
"... Og derfor må og skal du hjælpe mig med at finde rubinen. Mine mænd har, imens jeg har snakket, afhørt alle gæsterne, men der er én, der mangler. Nando Gibbernakker..."
"Hvem er det?", spurgte Elly ængsteligt.
"Han er en snedig og kynisk tidligere agent for KGB. Nu er han rubintyv."
"Hvorfor inviterede du dog ham til din fest?"
"Han er også min svoger... Men der er ikke tid til mere snak. Vi skal til Svalbard, så hurtigt, som muligt."
Fortsættes i næste indlæg...
En muskuløs sikkerhedsvagt greb fat i Ellys hår og kastede hende med stor kraft op til den store trappes øverste trin, hvor Mogens Rubinstein stod. Efter, at hun havde fået rejst sig op, begyndte Mogens at forklare sagen til hende.
[Lang og kedelig forklaring af, hvor utrolig vigtig, rubinen er, indsættes her]
"... Og derfor må og skal du hjælpe mig med at finde rubinen. Mine mænd har, imens jeg har snakket, afhørt alle gæsterne, men der er én, der mangler. Nando Gibbernakker..."
"Hvem er det?", spurgte Elly ængsteligt.
"Han er en snedig og kynisk tidligere agent for KGB. Nu er han rubintyv."
"Hvorfor inviterede du dog ham til din fest?"
"Han er også min svoger... Men der er ikke tid til mere snak. Vi skal til Svalbard, så hurtigt, som muligt."
Fortsættes i næste indlæg...
mandag den 7. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 1)
Elly Fant stod i sine egne tanker. Hun var til Mogens Rubinsteins fødselsdagsfest her på Rubinstein-godset, men hun kedede sig et smule. Festens midtpunkt, Sir Rubinstein selv, var endnu ikke dukket op, og al kransekagen var for længst fortæret af de sultne berømtheder og samfundsspidser. Elly ville ikke betegne sig selv som en berømthed, ej heller en samfundsspids. Hun var journalist på Søndagsavisen og skrev desuden kriminalromaner i sin fritid. Hvorfor hun var blevet inviteret var for hende et stort mysterium. Brevet var bare dumpet ind af brevsprækken i hendes hvide parcelhus nord for Vordingborg, og hun havde gjort, som der stod, og var mødt op til festen. Det var lidt underligt, men hun havde da fået mødt Dario Campeotto, så helt spild af tid havde det ikke været...
Pludselig gik lyset ud i hele balsalen, og tre-fire berømtheder besvimede af bare rædsel. Et spotlys tændte, og ned af den store trappe kom selveste Mogens Rubinstein, som var iført et hvidt jakkesæt med flotte glimtende ting og sager på. Han kiggede sig tilfreds omkring i salen, men pludselig skiftede hans ansigtsudtryk til chok og forfærdelse. Han råbte ud over alle de feststemte gæster:
"Lås straks dørene! Min værdifulde Rubinstein-rubin er blevet stjålet! Er der en detektiv til stede?!"
Uden at vide, hvad hun dog lavede, rakte Elly sin højre hånd op i luften. Mogens Rubinstein kiggede ned på hende, og hun vidste, at dette ville blive en meget anderledes aften.
Fortsættes i næste indlæg...
Pludselig gik lyset ud i hele balsalen, og tre-fire berømtheder besvimede af bare rædsel. Et spotlys tændte, og ned af den store trappe kom selveste Mogens Rubinstein, som var iført et hvidt jakkesæt med flotte glimtende ting og sager på. Han kiggede sig tilfreds omkring i salen, men pludselig skiftede hans ansigtsudtryk til chok og forfærdelse. Han råbte ud over alle de feststemte gæster:
"Lås straks dørene! Min værdifulde Rubinstein-rubin er blevet stjålet! Er der en detektiv til stede?!"
Uden at vide, hvad hun dog lavede, rakte Elly sin højre hånd op i luften. Mogens Rubinstein kiggede ned på hende, og hun vidste, at dette ville blive en meget anderledes aften.
Fortsættes i næste indlæg...
tirsdag den 1. januar 2008
Bah!
Det er simpelthen for dårligt! Det er 2008, og vi har stadig ikke flyvende biler... I hvert fald ikke her, hvor jeg bor. Fortæl mig det endelig, hvis der er flyvende biler, hvor du bor.
Abonner på:
Opslag (Atom)
