Onkel Harald fortæller - Advarsel: Ekstremt langt indlæg

Dette er baseret på en samtale, jeg havde i dag med en af mine venner. Jeg tager ikke ansvar for det, hvis du falder i søvn eller dør under læsningen.


"Nå, så du vil nok høre din onkel Harald fortælle? ... Selvfølgelig vil du det! Selv om Harald jo ikke er mit oprindelige navn. Ser du sønnike skråstreg datter, mit navn var oprindeligt Carlos... Carlos Sastre Operenilis. Jeg blev heller ikke født her i byen. Næh, nej. Jeg blev født i New Mexicos brændende ørken af en fattig stewardesse. Fattig som en... Fattig som en... Helt utroligt fattig var hun. Hun fødte mig i den brændende ørken, fordi hun ikke havde råd til at være inde i byen. Det var hårde tider, var det! 1928 kom jeg til verden. Den store depression."

*Onkel Harald drikker lidt cognac*

"Nå, men jeg levede i New Mexico, hvor jeg blev mobbet på grund af mit spanske navn. Ser du, de kunne ikke lide spaniere i New Mexico på den tid. Så, da jeg var tolv, nej ti, nej ni år gammel flyttede jeg hjemmefra. Jeg flyttede til Californien... De tusind søers land. Jeg var så fattig, at du slet ikke kan få det ind i din lille roe af et hoved. Derfor meldte jeg mig ind i mafiaen. San Diegos mafia meldte jeg mig ind i, og jeg kom hurtigt højt på strå... Ja, jeg blev faktisk mafiaboss. Men politiet fik hurtigt færten af, hvad jeg rendte og lavede... Eller hurtigt, og hurtigt. Det har vel taget dem syv-otte år... Eller ni. Nej vent, det var ikke politiet. Det var FBI. De indledte en intens jagt på mig. De jagede mig som jaget vildt. Så gæt, hvad jeg gjorde? Jeg flygtede til Argentina, gjorde jeg."

*Onkel Harald drikker lidt cognac*

"Jeg følte mig rigtig godt tilpas i Argentina. Ja faktisk bedre tilpas, end jeg havde følt mig hjemme i New Mexico og Californien. I Argentina hedder alle nemlig Carlos... Eller måske ikke kvinderne... Det kan jeg ikke helt huske lige nu. Nå, men FBI fandt hurigt ud af, at jeg var i Argentina, da det er dér, alle forbrydere flygter til. Så jeg rejste videre til Grækenland, hvor jeg tog mig navnet Kurtous Papadopulos. Et pænt navn, syntes jeg selv på det tidspunkt. Men FBI kom altså også til Grækenland efter et stykke tid... En uge eller noget. Så jeg rejste rundt i verden igennem mange årtier under næsten tyve forskellige navne. Det var hårdt, var det! I slutningen af 1990'erne ankom jeg så til Danmark, hvor jeg slog mig ned under navnet Harald Sørensen og hurtigt lærte det danske sprog. Men i 2002 opdagede jeg noget, der ændrede mit liv totalt... Jeg gik ind på FBI's hjemmeside, hvor jeg fandt en liste over de ti mest eftersøgte. Tænk, jeg havde ikke været på listen siden midten af 1960'erne... Og siden da har jeg levet sådan her..."

*Onkel Harald drikker en masse cognac*