Aktuelt brok

Jeg har lige behov for at brokke mig, så her har I/du min liste over opfindsomme mennesker, der skulle være blevet skudt få minutter inden deres dårlige idé opstod i deres hjerne:



Ham/hende/den/det, der fik idéen til "Grease".

Ham/hende/den/det, der fik idéen til at oversætte sangene fra "Grease" i filmens danske undertekster, så de rimede og dermed intet havde at gøre med sangens oprindelige mening.

Ham/hende/den/det, der fik idéen til at sætte tåbelige lukkemekanismer i mælkekartoners allerede små låg, således at de nu er blevet besværlige at åbne (med mindre man har en fire millimeter bred finger, der kun består af muskler). Hvad skal det gøre godt for? Gør det produktet mere hygiejnisk? Jamen, vil det sige, at det ikke var hygiejnisk før?

Paradise Hotel

Bare en samtale, jeg overhørte på min skole i dag imellem to piger, som jeg kender. Jeg har måske ikke fået alle detaljer med, men jeg har prøvet på at huske samtalen ordentligt. De omtalte personer ved ikke, at de er med i min blog. Hvis du er en af disse personer, så undskylder jeg.


"Så du Paradise Hotel i går?"

"Nej. Gjorde du?"

"Ja."

"Var der nogen, der bollede?"

"Ja. Mads og Nicole."

"Arj... I fuldt dagslys?"

"Ja."

Jesper kids

Jeg har opdaget et behov i vores samfund. De fleste moderne subkulturer, musikgenrer, tøjstile etc. fokuserer på følelser som tristhed og vrede. Jeg kan faktisk slet ikke finde nogle, der fokuserer på ekstrem glæde og lykke (hvis du kender en, så informér mig venligst). Derfor vil jeg skabe en ny subkultur med tilhørende musiksmag: Jesper! I de andre ser folk triste ud, selv om de har det fint... Men som jesper kid ser man uhyggeligt lykkelig ud, uanset hvor frygteligt man har det indeni! Enhver psykolog ville sikkert sige, at det er en modbydelig idé, der ødelægger folks naturlige følelsesregister... Men ikke desto mindre kan det gå hen og blive sjovt.

Navnet Jesper stammer fra en pædagog i min SFO, dengang jeg gik i tredje-fjerde klasse. En af de der personer, der er så venlig, at han bliver latterlig og nem at gøre grin med. I ved, sådan en pædagog, som bare smiler og er venlig hele tiden.

Jesper er desuden et genialt navn, fordi det lyder lidt som "jester" (nar på engelsk).

Læg i øvrigt mærke til, at jeg rent faktisk har holdt mit løfte fra i går og skrevet noget ret fornuftigt (så fornuftigt som det bliver i min blog).

Nothing... Hill... Eller noget...

Jeg har intet at skrive om! Hvorfor har jeg intet at skrive om? Det er sgu da for dårligt! Helt ærligt... Jeg lader jer vente i latterligt lang tid på, at jeg skriver noget, og så står der ikke engang noget ordentligt i blogindlægget! ... Og hvad skete der lige dér? Jeg tror lige, at jeg omtalte dette indlæg i dette indlæg. Kan man overhovedet det? Bryder det ikke mindst én af fysikkens love? Det er simpelthen for dårligt...

Siden jeg ikke kan finde på noget at skrive om, men føler mig forpligtet til at vise jer et eller andet, får I her en tegning af en dronte...

... Helt seriøst; undskyld mange, mange gange. Jeg skal nok prøve at finde på noget til næste gang.