Nu ved jeg, hvad folket vil have! Bip-maskiner! Ikke bippere, men bip-maskiner! Sådan en lille tingest, som kan sige "bip", når man beder den om det. Det vil være perfekt til alle de personer, der har lavt selvværd. Nu kan de endelig få ultimativ magt over noget. En maskine, der altid tager dem seriøst og gør, hvad de siger, at den skal gøre. Jeg bliver millionær, og de får bedre selvværd. Alle bliver glade!
Mand med lavt selvværd: "Hey, du dér! Sig lige en bip-lyd!"
Bip-maskine: "Bip!"
torsdag den 31. januar 2008
mandag den 28. januar 2008
Midlertidig sindssyge
Frank Okapi: "Jeg rider til Himmerland på en hestereje."
Ole Ronkedor: "Okey-dokey. Tag en nummer 16 med ekstra roe med til mig."
Ole Ronkedor: "Okey-dokey. Tag en nummer 16 med ekstra roe med til mig."
lørdag den 26. januar 2008
Kold på kul
Nu skal vi ifølge Bubber og hende den anden vært, hvis navn jeg har glemt, til at forestille os "Vild med dans", hvor dansegulvet er blevet til is og danseskoene er blevet til skøjter. "Varm på is" kalder TV2 denne skønne idé. Men hvorfor stoppe dér? "Vild med dans" er da et så vidunderligt koncept, at man må kunne lave endnu flere programmer på basis af det. Jeg har for eksempel udtænkt det følgende koncept til en ny, stor seersucces. Vi tager blot Bubber, de få kendisser, som ikke har været med i "Vild med dans" eller "Varm på is" og et langstrakt hul i jorden, der er fyldt med brændende kul. Så skal kendisserne lære at gå på kul uden at brænde sig, imens de bliver overvåget af et publikum, et dommerpanel og et husorkester. "Kold på kul", kalder jeg det!
mandag den 21. januar 2008
En sur-sød observation
Jeg har netop fra mit observationstårn observeret, at ejeren af http://umbrellafreak.blogspot.com/ åbenbart har lavet en blog til. I denne blog vil han skrive om sit liv og levned... Men hvad så med folk som mig? Hvad med os, der intet liv har? Kan vi så ikke have to blogs (hvis det da hedder det i flertal)? Nu drager han jo alle læserne til sig som en kande med varm gløgg, så jeg slet ingen læsere har længere!*
... Men jeg er skam glad på dine vejne, Paraplyfreak.
_________________________________________________________
* Hvis jeg har læsere nu, bedes I venligst lægge en kommentar, så jeg ved, om jeg har noget at miste...
... Men jeg er skam glad på dine vejne, Paraplyfreak.
_________________________________________________________
* Hvis jeg har læsere nu, bedes I venligst lægge en kommentar, så jeg ved, om jeg har noget at miste...
søndag den 20. januar 2008
Observationstårnets festguide
Her kommer den endelig. Det du har ventet på i årevis. Det er Observationstårnets festguide til de kedelige og ynkelige mennesker, der gerne vil lave en fantastisk fest eller et superduper selskab uden at skulle slæbe sig væk fra deres computer! Du kan finde det hele på eBay!
Trin 1: Køb dekorationer (http://cgi.ebay.com/St-PATRICKS-DAY-Decoration-Kits-for-Parties-etc_W0QQitemZ130191717552QQihZ003QQcategoryZ3200QQssPageNameZWDVWQQrdZ1QQcmdZViewItem). De er godt nok beregnet til St. Patrick's Day, men den dag er der jo alligevel ingen af dine gæster, der kender til.
Trin 2: Det var sådan set dét. Nu mangler du bare at få inviteret nogle gæster, hvilket jo snildt kan klares via email.
_________________________________________________________
I en helt anden sammenhæng vil jeg bede dig rette opmærksomheden imod det fine billede, som nu sidder bag min blogs titel. Ret flot, ikke?
Trin 1: Køb dekorationer (http://cgi.ebay.com/St-PATRICKS-DAY-Decoration-Kits-for-Parties-etc_W0QQitemZ130191717552QQihZ003QQcategoryZ3200QQssPageNameZWDVWQQrdZ1QQcmdZViewItem). De er godt nok beregnet til St. Patrick's Day, men den dag er der jo alligevel ingen af dine gæster, der kender til.
Trin 2: Det var sådan set dét. Nu mangler du bare at få inviteret nogle gæster, hvilket jo snildt kan klares via email.
_________________________________________________________
I en helt anden sammenhæng vil jeg bede dig rette opmærksomheden imod det fine billede, som nu sidder bag min blogs titel. Ret flot, ikke?
mandag den 14. januar 2008
En besked fra det højeste
Observationstårnet er blevet bedt om at bringe dette læsebrev, da de nægtede at bringe det hos Jyllands-Posten og Berlingske Tidende:
Ja, okay. Jeg har en klage over den måde, det danske samfund behandler mig på. I har fuldstændig mistet respekten for mig. De har smidt mig ud af COOP Danmark på grund af manglende kontingentbetaling, så nu kan jeg ikke få rabat i min lokale brugs længere. Og det står endnu værre til med de andre kæder. Jeg blev endda smidt ud af Føtex, fordi jeg brokkede mig over, at de ikke solgte glorier! Mage til uanstændig opførsel skal man lede længe efter! På det punkt kunne Danmark lære en del af de amerikanske sydstater, hvor man stadig har en smule respekt for mig og mine venner... Hvis I ikke snart gør noget ved jeres opførsel, bliver jeg desværre nok nødt til at speede den globale opvarmning lidt op, så I kan lære at respektere mig.
Min fred være med jer!
Yahweh alias Jehova, eller i nogle kredse, Gud den almægtige.
Adresse: Min sjæl er overalt i Universet, men i øjeblikket bor jeg fysisk på Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
Ja, okay. Jeg har en klage over den måde, det danske samfund behandler mig på. I har fuldstændig mistet respekten for mig. De har smidt mig ud af COOP Danmark på grund af manglende kontingentbetaling, så nu kan jeg ikke få rabat i min lokale brugs længere. Og det står endnu værre til med de andre kæder. Jeg blev endda smidt ud af Føtex, fordi jeg brokkede mig over, at de ikke solgte glorier! Mage til uanstændig opførsel skal man lede længe efter! På det punkt kunne Danmark lære en del af de amerikanske sydstater, hvor man stadig har en smule respekt for mig og mine venner... Hvis I ikke snart gør noget ved jeres opførsel, bliver jeg desværre nok nødt til at speede den globale opvarmning lidt op, så I kan lære at respektere mig.
Min fred være med jer!
Yahweh alias Jehova, eller i nogle kredse, Gud den almægtige.
Adresse: Min sjæl er overalt i Universet, men i øjeblikket bor jeg fysisk på Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
fredag den 11. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 4)
Nå, så I troede, at historien var slut, hva'? ... Det troede jeg sådan set også. Men jeg har indset, at jeg ikke kunne slutte en så vidunderlig historie på den elendige måde. Derfor vil jeg nu gøre et forsøg på at fortsætte den...
Elly åbnede øjnene. Der var mørke overalt omkring hende. Hun kiggede opad imod overfladen, hvor flammerne rasede. Hun svømmede så hurtigt, hun kunne op til luften, til friheden. Med et klodset, sælagtigt og dog smukt spring landede hun på et stykke vraggods, som lå og vuggede på bølgerne. Så blev alt mørkt for hendes øjne.
Med en blød bevægelse skyllede Ellys krop op på stranden. Elly åbnede sine saltfyldte øjne og stirrede på en støvle. Den store, knaldblå støvle stod lige foran hendes ansigt og fyldte hendes synsfelt. Hun drejede langsomt sit hoved opad i en bevægelse, som umuligt kunne være god for hendes hals for at se, hvem eller hvad, der bar dette prægtige stykke fodtøj. Det gjorde ingen eller intet... Og der var kun den éne støvle. Elly rejste sig op og tog fat i støvlen. Hun vendte den på hovedet og rystede den, uden at tænke over, hvor dumt det var. Ud af støvlen dumpede et lille stykke kul. Elly forsøgte at spise kullet, da hun var meget sulten, men det var det ikke velegnet til. På et kort øjeblik skete der et utal af forskellige ting:
1. Mogens Rubinstein stak sit hoved op af vandet og råbte til Elly, at det var hans rubin, hun havde fundet.
2. Elly kastede kullet ud i vandet.
3. Kullet ramte Mogens i panden, og han faldt tilbage i vandet, hvor han ramte en krabbe.
4. Elly sagde undskyld.
5. Mogens svarede ikke.
... Og Elly levede lykkeligt til sine dages ende på den frodige, lille ø ud for Skotlands kyst. Og hvad med alle de andre? Jo, ser I: Ellys mand og børn hjemme i det hvide parcelhus nord for Vordingborg fandt hende aldrig og levede også lykkeligt til deres dages ende. Mogens Rubinstein så man aldrig noget til igen, men rygtet siger, at han svømmede ind til den skotske kyst og blev krabbefisker. Dørene i Mogens Rubinsteins hjem forblev aflåste, og gæsterne blev glemt for eftertiden.
Elly åbnede øjnene. Der var mørke overalt omkring hende. Hun kiggede opad imod overfladen, hvor flammerne rasede. Hun svømmede så hurtigt, hun kunne op til luften, til friheden. Med et klodset, sælagtigt og dog smukt spring landede hun på et stykke vraggods, som lå og vuggede på bølgerne. Så blev alt mørkt for hendes øjne.
Med en blød bevægelse skyllede Ellys krop op på stranden. Elly åbnede sine saltfyldte øjne og stirrede på en støvle. Den store, knaldblå støvle stod lige foran hendes ansigt og fyldte hendes synsfelt. Hun drejede langsomt sit hoved opad i en bevægelse, som umuligt kunne være god for hendes hals for at se, hvem eller hvad, der bar dette prægtige stykke fodtøj. Det gjorde ingen eller intet... Og der var kun den éne støvle. Elly rejste sig op og tog fat i støvlen. Hun vendte den på hovedet og rystede den, uden at tænke over, hvor dumt det var. Ud af støvlen dumpede et lille stykke kul. Elly forsøgte at spise kullet, da hun var meget sulten, men det var det ikke velegnet til. På et kort øjeblik skete der et utal af forskellige ting:
1. Mogens Rubinstein stak sit hoved op af vandet og råbte til Elly, at det var hans rubin, hun havde fundet.
2. Elly kastede kullet ud i vandet.
3. Kullet ramte Mogens i panden, og han faldt tilbage i vandet, hvor han ramte en krabbe.
4. Elly sagde undskyld.
5. Mogens svarede ikke.
... Og Elly levede lykkeligt til sine dages ende på den frodige, lille ø ud for Skotlands kyst. Og hvad med alle de andre? Jo, ser I: Ellys mand og børn hjemme i det hvide parcelhus nord for Vordingborg fandt hende aldrig og levede også lykkeligt til deres dages ende. Mogens Rubinstein så man aldrig noget til igen, men rygtet siger, at han svømmede ind til den skotske kyst og blev krabbefisker. Dørene i Mogens Rubinsteins hjem forblev aflåste, og gæsterne blev glemt for eftertiden.
The End - for alvor!
torsdag den 10. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 3)
Fortsat fra sidste indlæg...
Ombord på det Rubinsteinske privatfly sad Elly og spiste peanuts, imens Mogens fortalte hende om sin plan. Elly lyttede ikke rigtig efter, da hun prøvede at følge med i Politiskolen XII, som blev vist på flyets lille tv-skærm. Pludselig blev flyet ramt af noget stort, og rystelsen fik alt i flyet til at falde fra hinanden; selv en af sikkerhedsvagterne gik lidt i stykker. Efter få sekunders mørke gik det op for Elly, at flyet var ved at styrte ned i det brusende hav under dem. Hun handlede straks og trykkede på katapultsædeknappen, hvilket affyrede piloten, der desperat havde kæmpet for at rette flyet op igen. Derefter gik hun igang med at skrive til alle sine venner. Grundet en ulovlig handling fra computerens side, blev hun dog nødt til at genstarte den og nåede ikke at få afsendt så meget som én email, inden flyet gennemborede havoverfladen.
Ombord på det Rubinsteinske privatfly sad Elly og spiste peanuts, imens Mogens fortalte hende om sin plan. Elly lyttede ikke rigtig efter, da hun prøvede at følge med i Politiskolen XII, som blev vist på flyets lille tv-skærm. Pludselig blev flyet ramt af noget stort, og rystelsen fik alt i flyet til at falde fra hinanden; selv en af sikkerhedsvagterne gik lidt i stykker. Efter få sekunders mørke gik det op for Elly, at flyet var ved at styrte ned i det brusende hav under dem. Hun handlede straks og trykkede på katapultsædeknappen, hvilket affyrede piloten, der desperat havde kæmpet for at rette flyet op igen. Derefter gik hun igang med at skrive til alle sine venner. Grundet en ulovlig handling fra computerens side, blev hun dog nødt til at genstarte den og nåede ikke at få afsendt så meget som én email, inden flyet gennemborede havoverfladen.
The End
Ja, jeg ved godt, at det var en ynkelig slutning...
tirsdag den 8. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 2)
Fortsat fra sidste indlæg...
En muskuløs sikkerhedsvagt greb fat i Ellys hår og kastede hende med stor kraft op til den store trappes øverste trin, hvor Mogens Rubinstein stod. Efter, at hun havde fået rejst sig op, begyndte Mogens at forklare sagen til hende.
[Lang og kedelig forklaring af, hvor utrolig vigtig, rubinen er, indsættes her]
"... Og derfor må og skal du hjælpe mig med at finde rubinen. Mine mænd har, imens jeg har snakket, afhørt alle gæsterne, men der er én, der mangler. Nando Gibbernakker..."
"Hvem er det?", spurgte Elly ængsteligt.
"Han er en snedig og kynisk tidligere agent for KGB. Nu er han rubintyv."
"Hvorfor inviterede du dog ham til din fest?"
"Han er også min svoger... Men der er ikke tid til mere snak. Vi skal til Svalbard, så hurtigt, som muligt."
Fortsættes i næste indlæg...
En muskuløs sikkerhedsvagt greb fat i Ellys hår og kastede hende med stor kraft op til den store trappes øverste trin, hvor Mogens Rubinstein stod. Efter, at hun havde fået rejst sig op, begyndte Mogens at forklare sagen til hende.
[Lang og kedelig forklaring af, hvor utrolig vigtig, rubinen er, indsættes her]
"... Og derfor må og skal du hjælpe mig med at finde rubinen. Mine mænd har, imens jeg har snakket, afhørt alle gæsterne, men der er én, der mangler. Nando Gibbernakker..."
"Hvem er det?", spurgte Elly ængsteligt.
"Han er en snedig og kynisk tidligere agent for KGB. Nu er han rubintyv."
"Hvorfor inviterede du dog ham til din fest?"
"Han er også min svoger... Men der er ikke tid til mere snak. Vi skal til Svalbard, så hurtigt, som muligt."
Fortsættes i næste indlæg...
mandag den 7. januar 2008
Elly Fant og den utrolige rubin (del 1)
Elly Fant stod i sine egne tanker. Hun var til Mogens Rubinsteins fødselsdagsfest her på Rubinstein-godset, men hun kedede sig et smule. Festens midtpunkt, Sir Rubinstein selv, var endnu ikke dukket op, og al kransekagen var for længst fortæret af de sultne berømtheder og samfundsspidser. Elly ville ikke betegne sig selv som en berømthed, ej heller en samfundsspids. Hun var journalist på Søndagsavisen og skrev desuden kriminalromaner i sin fritid. Hvorfor hun var blevet inviteret var for hende et stort mysterium. Brevet var bare dumpet ind af brevsprækken i hendes hvide parcelhus nord for Vordingborg, og hun havde gjort, som der stod, og var mødt op til festen. Det var lidt underligt, men hun havde da fået mødt Dario Campeotto, så helt spild af tid havde det ikke været...
Pludselig gik lyset ud i hele balsalen, og tre-fire berømtheder besvimede af bare rædsel. Et spotlys tændte, og ned af den store trappe kom selveste Mogens Rubinstein, som var iført et hvidt jakkesæt med flotte glimtende ting og sager på. Han kiggede sig tilfreds omkring i salen, men pludselig skiftede hans ansigtsudtryk til chok og forfærdelse. Han råbte ud over alle de feststemte gæster:
"Lås straks dørene! Min værdifulde Rubinstein-rubin er blevet stjålet! Er der en detektiv til stede?!"
Uden at vide, hvad hun dog lavede, rakte Elly sin højre hånd op i luften. Mogens Rubinstein kiggede ned på hende, og hun vidste, at dette ville blive en meget anderledes aften.
Fortsættes i næste indlæg...
Pludselig gik lyset ud i hele balsalen, og tre-fire berømtheder besvimede af bare rædsel. Et spotlys tændte, og ned af den store trappe kom selveste Mogens Rubinstein, som var iført et hvidt jakkesæt med flotte glimtende ting og sager på. Han kiggede sig tilfreds omkring i salen, men pludselig skiftede hans ansigtsudtryk til chok og forfærdelse. Han råbte ud over alle de feststemte gæster:
"Lås straks dørene! Min værdifulde Rubinstein-rubin er blevet stjålet! Er der en detektiv til stede?!"
Uden at vide, hvad hun dog lavede, rakte Elly sin højre hånd op i luften. Mogens Rubinstein kiggede ned på hende, og hun vidste, at dette ville blive en meget anderledes aften.
Fortsættes i næste indlæg...
tirsdag den 1. januar 2008
Bah!
Det er simpelthen for dårligt! Det er 2008, og vi har stadig ikke flyvende biler... I hvert fald ikke her, hvor jeg bor. Fortæl mig det endelig, hvis der er flyvende biler, hvor du bor.
Abonner på:
Opslag (Atom)
