lørdag den 26. januar 2008

Kold på kul

Nu skal vi ifølge Bubber og hende den anden vært, hvis navn jeg har glemt, til at forestille os "Vild med dans", hvor dansegulvet er blevet til is og danseskoene er blevet til skøjter. "Varm på is" kalder TV2 denne skønne idé. Men hvorfor stoppe dér? "Vild med dans" er da et så vidunderligt koncept, at man må kunne lave endnu flere programmer på basis af det. Jeg har for eksempel udtænkt det følgende koncept til en ny, stor seersucces. Vi tager blot Bubber, de få kendisser, som ikke har været med i "Vild med dans" eller "Varm på is" og et langstrakt hul i jorden, der er fyldt med brændende kul. Så skal kendisserne lære at gå på kul uden at brænde sig, imens de bliver overvåget af et publikum, et dommerpanel og et husorkester. "Kold på kul", kalder jeg det!


1 kommentar:

n sagde ...

Genialt! Du skulle næsten sende idéen ind til TV2, bare for at se om de i det hele taget vil svare dig :D